Forskelle i anvendelse mellem aktiveret aluminiumoxid og molekylsigter

Aktiveret aluminiumoxid kan faktisk kaldes et industrielt tørremiddel. Mere end 80 % af det lufttrykstørreudstyr, der almindeligvis anvendes i industrien, bruger som udgangspunkt aktiveret aluminiumoxid, som normalt kan nå -40 grader . Molekylsigter anvendes kun, når tørredybden er relativt høj, og aktiveret aluminiumoxid-tørremiddelgas kan anvendes. Indeholder hovedsageligt: ​​acetylen, krakket gas, koksovnsgas, brint, oxygen, luft, ethan, hydrogenchlorid, propan, ammoniak, ethylen, hydrogensulfid, propylen, argon, methan, svovldioxid, kuldioxid, naturgas, helium, nitrogen , klor osv.
Molekylærsigter har stærk hydrofilicitet, fordi i industriel produktion kræves det nogle gange, at vandindholdet i gasser kontrolleres på et meget lavt niveau, og tørringsdybden af ​​aktiveret aluminiumoxid kan ikke opfylde kravene. Molekylsigter kan bruges i ekstremt lavt vandindhold. Efter adsorption er udført horisontalt, kan tørredybden af ​​molekylsigten nå -70 grader. På dette tidspunkt er der et spørgsmål. Tørremiddeldybden af ​​molekylsigter er så høj. Hvorfor bruger vi ikke molekylsigter direkte? Molekylsigter er dyrere. Nogle gange, hvis der ikke er så høje krav, vil brug af molekylsigter forårsage unødvendigt spild. Forskellen mellem adsorptionsbetingelserne for de to er, at aktiveret aluminiumoxid har en meget højere vandabsorptionshastighed end molekylsigter, når gasfugtindholdet er højt. Under de samme forhold har molekylsigter ikke så tydelige resultater som aktiveret aluminiumoxid. Dette skyldes den molekylære struktur, men i Når fugtindholdet er meget lavt, skal det reduceres med en anden størrelsesorden. På dette tidspunkt er vandabsorptionshastigheden for molekylærsigter stærkere end for aktiveret aluminiumoxid. Faktisk kan vi nogle gange bruge aktiveret aluminiumoxid og molekylsigter sammen, som kan bringe deres respektive styrker i spil, spare omkostninger og opnå det dobbelte af resultatet med halvdelen af ​​indsatsen.